Vi har 2 gæster online

Bestyrelsesmedlemmer

Rekruttering af professionelle bestyrelsesmedlemmer
En professionel bestyrelse er ikke bare en hvilken som helst bestyrelse. En professionel bestyrelse er en dynamisk enhed, som til stadighed tilpasses virksomhedens størrelse, placering, branche, markedssituation eller specialisering. En professionel bestyrelse kan gøre en stor forskel hvis den bliver sammensat på rigtigt. Både i forhold til virksomhedens forudsætninger og muligheder.

Rekruttering af bestyrelsesmedlemmer er derfor mindst lige så vigtig som rekruttering af en virksomheds øvrige topledelse, og alt for vigtig til at valget falder på en mere eller mindre kompetent person, der tilfældigvis er i ens nærmeste netværk.  Fejlrekruttering til bestyrelsen kan koste dyrt i form af direkte tab eller forspildte muligheder.

Med udgangspunkt i vores rekrutteringskoncept, NEXTJOB4YOU, har vi udvidet målrettet på bestyrelsesmedlemmer. Vi tager udgangspunkt i virksomhedens situation og de muligheder/udfordringer der ligger fremadrettet. Indledningsvis gennemfører vi sammen med ejere og ledelse en foranalyse. På baggrund af analysen samt ejeren/ledelsens beskrivelse af udfordringerne opstilles en ønskeliste over egenskaber og kompetencer i den nye bestyrelse. Ønskelisten resulterer i en kravprofil til den/de kommende bestyrelsesmedlemmer, hvorefter vi går i gang med søgning efter kandidater. Vi indleder altid søgningen i vores emnebank og supplerer efter behov med annoncering og målrettet søgning. Virksomheden deltager afsluttende i udvælgelsen blandt de bedst egnede kandidater.